Varmtvandsbeholdere

 

 

BEHOLDER
Varmtvandsbeholderen er solvarmeanlæggets energilager.

 

Den varmtvandsbeholder, som bruges i et solvarmeanlæg, er i princippet magen til de fleste beholdere, men afviger på to punkter:

 

Punkt 1 : Beholderen skal have et større volumen, da den skal kunne aftage den mængde varme, som solfangeren producerer. Man skal ligeledes have mulighed for at opbygge et lager af varmt vand, til forbrug i de perioder, hvor solen ikke skinner, f.eks. om aftenen og næste morgen.

 

Punkt 2 : Der skal være monteret en ekstra varmeveksler i beholderen, som kan overføre varmen fra solfangeren til brugsvandet. Da et solvarmeanlæg kræver disse to ting for at fungere, skal man i langt de fleste tilfælde have installeret en ny varmtvandsbeholder i huset. Det er derfor meget fordelagtigt at vælge en solvarmeforberedt beholder, når der bygges et nyt hus, eller ved en evt. udskiftning af den eksisterende beholder.

 

BATEC Solvarme's varmtvandsbeholdere leveres som standard i to størrelser:

 

En 200 liter varmtvandsbeholder, som er beregnet til en lille husstand på 2-3 personer. Den kan med fordel kombineres med en solfanger på 3m2.

 

En 280 liter varmtvandsbeholder, som er beregnet til større husstande på 3 - 5 personer. Denne beholder er beregnet til et solfangerareal på 4 - 6,6 m2.

 

Til større solvarmeanlæg med flere brugere kan BATEC Solvarme levere specialfremstillede varmtvandsbeholdere, som er afpasset i størrelse til antallet af brugere, ligesom virksomheder, som har et stort forbrug af varmt vand, kan få fremstillet en beholder, som dækker netop deres behov.

 

BATEC Solvarme's teknikere er gerne behjælpelig med udregning af beholdertype.

 

BATEC Solvarme A/S  -  Danmarksvej 8  -  4681 Herfølge  -  Tlf.: 56 27 50 50  -  Fax: 56 27 67 87