Firmaprofil

 

BATEC Solvarme blev etableret i 1975 i kølvandet på energikrisen med det formål at producere og levere solfangere og solvarmeanlæg til brug for opvarmning.

 

BATEC Solvarme's POLITIK
Olie, gas og kul er alle energiprodukter der er blevet dannet gennem milliarder af år. Når vi brænder disse af, forsvinder de for evigt, og efterlader kun forurening. Drift af solvarmeanlæg sker uden brug af disse ressourcer og uden at forurene.

BATEC Solvarme producerer solvarmeanlæg til alle formål, og i alle størrelser. Der rådgives og projekteres anlæg der er tilpasset det enkelte forbrug.

BATEC Solvarme's mål er at der skal etableres solvarmeanlæg på alle nye og eksisterende bygninger hvor der bruges varmt vand: Huse, lejligheder, institutioner (som plejehjem, børnehaver, hospitaler og skoler), campingpladser, fødevarefabrikker, mejerier og slagterier. Når solen skinner, kan man lige så godt bruge den energi der er ren, stille og helt gratis!

 

EKSPORT
BATEC Solvarme eksporterer komponenter til solfangerproduktion til mange solfangerfabrikanter verden over. De unikke absorberstrips, CuStrip, og den højeffektive selektive belægning, der produceres af datterselskabet ChromeCoat A/S, eksporteres til mange lande. Også komplette solfangerproduktionslinier er blevet en "vare" BATEC Solvarme har på hylden. Der er indtil nu oprettet solfangerfabrikker i Uganda, Tyskland, Usbekistan og Egypten. Og flere er på vej. BATEC Solvarme sponserer hvert år et til tre solvarmeanlæg til institutioner for AIDS og HIV-ramte forældreløse børn i Uganda. Se takkeskrivelse.

 

ENERGI- OG MILJØPOLITIK I PRODUKTIONEN
Det har altid været firmaets politik at producere solfangere af uforgængelige materialer, der sikrer mod ældning, korrosion og lædering. Så godt som alle komponenter kan genbruges i tilfælde af skade. (Storm el. lign.)

 

Ved en Livscyklus-analyse (LCA) som Dansk Teknologisk Institut har gennemført, viser BATEC Solvarme's  solfangere en energitilbagebetalingstid på 8-9 måneder. LCA tager al energi der medgå til produktion af en solfanger fra kobber- og aluminiumsminen til fabrikken i Danmark, al energi der medgår til produktionen her, transport til dig og installationen på huset. Tallet divideres med solfangerens energiudbytte og den energi solfangeren har belastet miljøet med, er produceret på blot 8-9 måneder! Målet er at producere produkter der har optimale pris/ydelsesforhold; Produktet skal producere mest varme for mindst pris. Produktionen må ikke gå på kompromis med råvarevalg hvilket betyder at vi kun bruger velkendte materialer, der har lang levetid, som kobber, aluminium og glas. Fremstilling skal ske under hensyn til miljørt og omverdenen. Således skal ressourcerne bruges med hensyn til deres fremkommelighed og tilgængelighed med ingen eller minimal påvirkning af omgivelserne. Processerne BATEC Solvarme anvender i produktionen er alle undersøgt for miljøpåvirkninger på omgivelserne. Der anvendes miljøvenlig energi, renseanlæg der forhindrer udslip af skadelige stoffer og andre hjælperedskaber der findes for at forhindre udslip og ressourceforbrug der er skadelig.

 

PERSONALEPOLITIK
Medarbejderne i BATEC Solvarme er ansat til at udføre en opgave i virksomheden. De har alle ansvar for deres opgaver, og frihed til at tilrettelægge deres arbejde sammen med kollegaerne uden indblanding udefra. Motivation og kvalitetsbevidsthed er naturligt i disse rammer.

 

BATEC Solvarme A/S  -  Danmarksvej 8  -  4681 Herfølge  -  Tlf.: 56 27 50 50  -  Fax: 56 27 67 87